 |
|
ASA FILMOVERSIGT:
|
|
Den Store Badedag
"Når det har regnet, ligger der en tåre i rynken
bag brillen under mit ene øje. Jeg har også engang
haft et glat ansigt og ikke været større end mit
ene er i dag, og helt frem til sommeren 1935 var jeg verdens
hæderligste menneske. Hvilken lykke at løgnen findes
- for tænk om alt hvad man hørte var sandt."
Det
er den voksne Gustav Adolf der (med Jesper Kleins stemme) fortæller
den bittersøde beretning om dén betydningsfulde
dag, da han som lille dreng sammen med sin far og mor og hele
opgangen, drog til stranden for at nyde badelivets glæder.
Historien om Den Store Badedag foregår
i 30'ernes København, hvor vi i en baggårdslejlighed
møder en lille arbejder-familie bestående af
Axel (spillet af Erik Clausen) Svea (spillet af Nina Gunke)
hans pragtfulde og elskelige svenske kone, som smilende bærer
over med sin mands ofte lovligt dramatiske snakketøj,
og deres lidt drømmende søn, Gustav Adolf.
Lille Gustav Adolf på 7 år
(spillet af den 10-årige debuterende Benjamin Rothenborg
Vibe) har stor respekt for sin far og hans mægtige viden
om alverdens forunderligheder - med sine eventyrlige historier
fra den vide, argentinske pampas og de store have, giver han
da også indtryk af, at være en meget vidende og
berejst herre.
Gustav Adolf elsker at være hjemme
i familiens skød. Men han er også pirret af sin
14-årige barnepige Alma, spillet af Karina Rasmussen,
der tit beder Gustav Adolf holde vagt ved kælderen,
når hun for en klatskilling tager sig kærligt
af kvarterets glade blikkenslagersvend.
Svea drømmer om at tage til stranden
og bade. Og selv om Axel i starten synes det er noget nymodens
farligt pjat, fordi solens stråler brænder og
vandet er iskoldt, skifter han alligevel mening og erklærer
begejstret , at alle ejendommens beboere sammen skal drage
ud til stranden - som han siger, ud til "det havfriske
vand og den sunde sol - vi skal ud i den vældige natur,
Svea".
Og afsted drager værtshusholderen Emilie, spillet af
Liselotte Lohmann, hendes mand "Skyggen", spillet
af Bjarne Liller, Fru Frederiksen med de kleptomane tilbøjeligheder,
spillet af Kirsten Rolffes, den jødiske far og hans
unge intellektuelle søn - familien Margolinski - spillet
af Peter Huttner og Adam Bindslev og Sveas søster og
hendes mand, spillet af Yvonne Schalonske og Finn Nielsen
- Anført af Axel og Svea og med lille Gustav Adolf
som bagtrop.
Badedagen bliver lang og fuld af stærke
oplevelser for Gustav Adolf, og da den er slut, har han ikke
alene fået et nyt syn på livet - men også
et ændret forhold til sin far.
Priser:
Store Badedag vandt følgende priser:
Bedste film instruktør (Stellan Ollsson) og
Bedste skuespiller på Paris Film Festival,
the Grand Prix du Jury, i Rouen og
the OCIC’s Prize i San Sebastian.
|
|
 |